At blive gift er et af livets helt store øjeblikke. Det er selvfølgelig omgivet af en masse romantik, forventninger og nervøsitet at blive gift; men hvad du måske ikke var klar over er, at der faktisk er mange økonomiske ting, der skal overvejes inden man siger ja til præsten.
Økonomien skal være i orden
Inden man bliver gift er man to individuelle økonomier, hvilket i langt de fleste tilfælde ændrer sig så snart man bliver gift. Nu er der i stedet tale om fælles økonomi, og dette kan være en mere eller mindre kompliceret affære, afhængigt af hvor meget man har med i bagagen. Hvis f.eks. både mand og kone hver især har eget hus, så skal der tages en beslutning om, hvad der skal ske med det ene af husene (eller måske endda begge i visse situationer).
Skal man sælge eller udleje det ene af huset, og hvem skal have pengene. Dette kan være grobund for rigtig mange konflikter i et ægteskab, så det er med at få lagt grundreglerne i forvejen. På denne måde undgår man nemlig rigtig mange diskussioner, og problemer i ens nye ægteskab.
Er der brug for et lån?
På trods af at man er gift, så vil man ifølge dansk lov faktisk ikke hænge på sin ægtefælles gæld; og det er endda selv hvis gælden er opstået efter at man er blevet gift og man har fælleseje. Der findes dog undtagelser ved denne regel; hvis en af ægtefællerne f.eks. er kautionist, så vil der gælde andre regler, hvor ægtefællen hæfter for den andens gæld.
En anden vigtig undtagelse er hvis den ene ægtefælle har restgæld til SKAT, og ikke kan betale. Dette vil dog først ske, hvis SKAT har udmattet alle andre muligheder for at inddrive pengene fra den ægtefælle, der skylder penge. Desuden vil en ægtefælle dog kun være forpligtet til at betale den andens gæld, hvis man lever sammen.
Bør du få en ægtepagt?
Når man bliver gift er der nok ikke mange, der tænker på en skilsmisse. Dette medfører desværre, at der tit er problemer når et par vælger at blive skilt. Når man bliver gift har man med det samme fælleseje, medmindre andet aftales i forvejen. Når man så alligevel ender med at blive skilt, så kan man faktisk ende med at få halvdelen af sin tidligere ægtefælles samlede formue, og det vil ofte gøre ondt på den af ægtefællerne, der er rigest.
I værste tilfælde kan man faktisk ende med at miste både hus, virksomhed og halvdelen af sin opsparing. Det kan derfor være en god idé at få lavet en ægtepagt. Det er måske ikke det mest romantiske, men ikke desto mindre kan det være med til at give en ro i sindet.
Den ene ægtefælle har en større formue end den anden ægtefælle
Hvis den ene ægtefælle har en væsentlig større formue end den anden ægtefælle, så vil mange overveje en ægtepagt for at beskytte sig og beholde sine penge, hvis uheldet skulle være ude. Det vil således være den bedste idé, at man sørger for at få arrangeret ægtepagten inden man bliver gift; blot for at undgå yderligere konflikter efter at man er blevet gift. Man kan i denne forbindelse faktisk godt indgå en ægtepagt selv om man er gift; det kræver dog blot, at i begge er indforståede med dette.
Hvad med pension?
Lidt omvendt vil det være en fordel, at indgå en ægtepagt med hensyn til pension. Hvis f.eks. den ene af parterne er hjemmegående, mens den anden arbejder og lægger penge til side til pension, så bør den hjemmegående sikre sig, at vedkommende også får sin del af pensionen ved en skilsmisse; og dette kan arrangeres med en ægtepagt. Set fra den hjemmegåendes synspunkt vil dette selvfølgelig være forståeligt nok.
Beskyttelse af ens virksomhed
Hvis man er ejer eller medejer af en virksomhed, vil det også være en god idé at indgå en ægtepagt. Dette er fordi, at man rent faktisk kan være tvunget til at skulle sælge sin virksomhed i forbindelse med en skilsmisse, idet den faktisk hører med til det samlede bo. Hvis en given virksomhed f.eks. er 20 millioner kroner værd, så vil ens tidligere ægtefælle faktisk have ret til halvdelen af disse penge; og set i dette perspektiv, så vil en ægtepagt være en rigtig god løsning.
Ægtepagt i forbindelse med testamenter
En ægtepagt kan også indgås for at sikre at hele ens formue går videre til ens børn, når man dør. Dette kaldes for særeje. Hvis en ægtefælle har børn fra et tidligere forhold, så vil dette netop være relevant. Hvis denne part f.eks. har en formue på en million, så vil denne type ægtepagt sikre, at børnene får udbetalt hele beløbet; og dette betyder dermed at den overlevende ægtefælle ikke har ret til disse penge. Hvis der ikke arrangeres særeje, så vil børnene i stedet være forpligtet til at dele deres arv med den overlevende ægtefælle.
