Der var engang, hvor mænd end ikke overvejede at gå med smykker udover eventuelt deres vielsesring og for enkeltes vedkommende en tyk sølvkæde om halsen. Men de tider er for længst forbi. I dag er det blevet moderne og smart for mænd i alle aldre at bære smykker og ure, og flere og flere smykkedesignere skaber nu også ringe til mænd.
Hvad skal du gå efter, når vælger fingerringe til mænd
Du skal naturligvis først og fremmest se på, hvordan stil er og så holde dig til det, du godt kan lide. Og så skal du huske på, at langt det meste er muligt, og at alt er tilladt. Selvom det kan spille ind, om det er en vielsesring eller blot en ring, du gerne vil gå med til dagligt, så bør du ikke lade de klassiske og traditionelle dyder bestemme, hvilket design, du skal gå med.
Du bør først og fremmest overveje, om du er til guld eller sølv. Det er muligt at få rigtigt meget sølv for ikke ret mange penge, men til gengæld er sølv et superblødt materiale, der uundgåeligt vil ændre form, når du begynder at bruge det. Guld er derimod langt mere holdbart og slidstærkt, men til gengæld er det også noget mere dyrt.
Dernæst skal du overveje, om du gerne vil have sten i din ring, og i så fald hvilke farver du gerne vil have. Mange mænd vælger klassiske sorte eller hvide diamanter, men der er intet i vejen for at lade farverige safirer, tsavoritter, spineller eller turmaliner indgå i dine smykker.
Unikke ringe, smykker og ure til mænd
Hvis du har en idé til et design, og du gerne vil have en unik ring, kan du også overveje at få en speciallavet ring, der er fremstillet præcis til dig. Her kan du lade fantasien råde, og i samråd med guldsmeden kan du få præcis den herrering, du altid har drømt om. Har du gammelt guld derhjemme – for eksempel fra arvestykker – kan du typisk også få dem smeltet om, så de bliver en del af din ring.
Det kan også være, at du har arvet nogle ædelsten fra dine bedsteforældres tur til Tanzania, som du gerne vil have isat i din nye ring. Med et specialdesignet smykke kan du få det (næsten) ligesom du vil have det, men husk at drøfte budget med guldsmeden forinden, så I har lagt rammerne for designet fra starten.
Vælg en guldsmed eller smykkedesigner, som du har tillid til og stoler på, kan lave det perfekte smykke til dig. Det samme gælder for ure – hvis du taler med en kompetent guldsmed, vil du kunne få gode råd om både smykker og ure.
Den klassiske herrering
Den klassiske herrering kan i virkeligheden være mange ting, men langt de fleste mænd går efter en lidt større og tungere ring, som fylder godt på fingeren. Her er det ofte de karakteristiske signet ringe, der er populære i øjeblikket, herunder både med og uden ædelsten isat.
For så vidt angår vielsesring, er også de lidt tykkere ringe de mest populære. Mænd kan i det hele taget godt lide det lidt mere voluminøse og larmende, når de tager fingerringe på.