Vores forstæder bliver hele tiden udbygget, og mange børnefamilier vælger at bosætte sig i forstæderne. For de mange familier, der slår sig ned her, er huse i træ et godt alternativ til huse i beton og mursten. I de seneste år har der da også været en stigende interesse for træhuse i Danmark.
Der er mange fordele ved at vælge et hus af træ. Det er billigere, mere miljøvenligt, har et bedre indeklima og det er lettere at bygge om, når behovene ændrer sig.
Det er hurtigt og billigt at få bygget et træhus
Når man som børnefamilie ser sig om efter et sted at bo, skal man ikke lade sig afskrække af at købe en byggegrund. Det er nemlig både hurtigt og økonomisk overkommeligt at få bygget et træhus.
Huset kan opføres af præfabrikerede elementer, som er hurtige og nemme at montere. Dermed kan huset stå færdigt få måneder efter, at byggeriet påbegyndes. Man får også hurtigt et tørt hus, fordi der ikke anvendes våde materialer som mørtel og puds. For dem, der gerne vil give en hånd med, kan man vælge at være medbygger. Der er også mulighed for at købe et hus i samlesæt og opføre det selv.
Familien kan få et hus, der er skræddersyet til deres behov
Træhuse fås i mange forskellige stilarter og udformninger. Man kan vælge sit træhus lige i den stil, som man gerne vil have. Mange vælger en minimalistisk stil med rene linjer og store vinduespartier, så der kommer meget lys ind i huset. Familier kan også selv vælge, hvordan deres hus skal indrettes. Dermed får de bygget deres eget individuelle hus, som er skræddersyet til deres behov, ønsker og økonomi.
Træhuse kan tilpasses ændrede behov
Når familieforholdene ændrer sig, ændres familiens behov. Dermed ændres også deres krav til en bolig. Det kan være, at der kommer en lille ny i familien, så der bliver brug for et ekstra værelse. Eller når børnene begynder at flytte hjemmefra, ønsker man måske at sammenlægge nogle værelser til et større rum.
Det er nemmere at bygge om i et hus af træ end i et hus af mursten eller beton. Dermed er huset mere fleksibelt og let at tilpasse, når behovene ændrer sig. Det er også nemmere selv at reparere, når der er brug for reparationer af den ene eller den anden slags.
Et miljøvenligt hus med et godt indeklima
Ud over de mange fordele, der allerede er nævnt, får man også som familie et miljøvenligt hus med et godt indeklima. Træhuse har et behageligt indeklima, fordi træ ånder bedre end beton. De er også generelt billigere at varme op. Det skyldes, at træ har en høj isoleringsværdi, derfor er det nemt at bygge et lavenergihus i træ.
Træ er et bæredygtigt byggemateriale. Vi kan hele tiden kan plante nyt træ, så træ er en vedvarende ressource, der ikke kan slippe op. Træ reducerer også CO2, fordi det binder CO2 fra luften, som så oplagres i træet. Alt i alt er træhuse et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til de mere traditionelt byggede huse.